For at søge en stilling skal du sende dit CV til os via ”Ansøg”-knappen i den jobannonce, du har fundet interessant. Herefter modtager du en bekræftelsesmail, så du ved, at vi har modtaget dit CV.
Vi vil løbende i processen se på de indkomne CV’er og starte dialogen med interessante kandidater så hurtigt som muligt.
Selve rekrutteringsprocessen vil starte med en samtale, hvor vi vil tale om dine erfaringer, din motivation for at søge stillingen samt dine forventninger til jobbet. Går du videre i processen, skal du gennemføre nogle forskellige tests, som du efterfølgende kommer ind til os og får en tilbagemelding på. Sidste trin i rekrutteringsprocessen vil være en kontraktforhandling med den ansættende leder.