IT Supporter (1st & 2nd Line)

Kan du levere uovertruffen service til nogle af Danmarks bedste IT folk? Og brænder du for at arbejde i en moderne virksomhed med de nyeste teknologier? Så er du måske den IT Supporter, vi søger hos e-Boks.

 

e-Boks er i rivende udvikling, og vi søger en stabil, teknisk stærk og serviceminded IT Supporter til vores interne IT-funktion. Du bliver en central del af dette hold, og får medansvar for al brugersupport, samt mange interne supportopgaver og ansvarsområder i et klassisk IT setup.

 

Om stillingen

Stillingen kombinerer 1st og 2nd line support, hvor du både hjælper brugerne i hverdagen og arbejder med de bagvedliggende systemer og processer.

 

Rollen er onsite, da en væsentlig del af arbejdet omfatter håndtering af hardware, onboarding af nye medarbejdere og tæt kontakt med brugerne.

 

Dine primære opgaver bliver:

  • Håndtering og opfølgning på supportsager fra start til slut
  • Fejlfinding på pc'er, software, Microsoft 365, mail, printere, VPN og mobile enheder
  • Analyse og løsning af mere komplekse tekniske problemstillinger
  • Administration af endpoints og brugeradgange
  • Oprettelse, ændring og lukning af brugere i Microsoft Entra ID og Active Directory
  • Administration af Microsoft 365-konti, grupper og adgangsrettigheder
  • Installation og klargøring af Windows-enheder samt administration af mobile enheder
  • Koordinering med eksterne leverandører ved behov
  • Bidrage til forbedring, standardisering og automatisering af IT-processer

 

Erfaring med nedenstående er en fordel, men ikke et krav:

  • Apple Business Manager
  • macOS-administration  
  • Mobile Device Management (MDM)
  • Softwareudrulning og softwarepakning
  • PowerShell eller anden automatisering

 

Teamet

Du bliver en del af IT Operations, som består af 11 kollegaer med forskellige fokusområder. Vi er et harmonisk team, som alle arbejder sammen og støtter op i forskellige spidsbelastningssituationer. Vores interne supportfunktion er en mindre enhed, hvor du får stor indflydelse på udviklingen af området i tæt samarbejde med vores IT Operations & Infrastructure Director.

 

Om dig

Du er serviceminded, struktureret og trives i en rolle med mange kontaktflader. Du motiveres af at hjælpe dine kollegaer, og formår at omsætte teknisk viden til løsninger og kommunikation, som alle kan forstå. Samtidig arbejder du selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver, dokumenterer, og har lyst til løbende at forbedre arbejdsgange og processer.

 

Vi forventer, at du

  • Har en relevant IT-uddannelse
  • Har nogle års erfaring fra en lignende rolle i en mellemstor eller større virksomhed
  • Har solid erfaring med Microsofts platforme, herunder Microsoft 365 og Azure
  • Har kendskab til IT-infrastruktur, netværk, printere, mobile enheder og AV-udstyr

 

Erfaring med ITIL og indsigt i udviklingsmiljøer er en fordel, men ikke et krav.

 

Om e-Boks

e-Boks er en privatejet virksomhed med mere end 5,4 millioner danske brugere og et af Danmarks stærkeste digitale brands. Med nye ejere og fortsat vækst både nationalt og internationalt bygger vi videre på vores position som en af Danmarks vigtigste digitale platforme og udvikler løsninger, der skaber værdi for borgere, virksomheder og myndigheder.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner Tine Hjorth-Trolle på thj@e-boks.dk. På grund af sommerferie i ansættelsesteamet, regner vi med at kalde til 1. samtale efter d. 3. august, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende behandler ansøgninger, og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

 

Send dit CV via "Ansøg"-knappen, vi tager ikke imod ansøgninger via mail. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: IT Supporter (1st & 2nd Line)
Nummer: 146
Frist: Hurtigst muligt
Lokation: Hans Bekkevolds Alle, 7, 2900, Hellerup
Afdeling:
IT Ops
Kontaktperson:
Tine Hjorth-Trolle HR Partner thj@e-boks.dk
Jobområde: IT Operations
Stillingstype: Fuldtid
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
e-Boks A/S
Hans Bekkevolds Allé 7
2900 Hellerup
CVR-nr.: 25674154
Telefon: +45 70 21 24 00